Archive for maj 2008|Monthly archive page

Sko som holder for evigt

For ca. 5 år siden købte jeg et par Clarks. Jeg har gået i dem det meste af den tid der er gået. Et ganske almindelige sorte par sko. Det fede ved dem er at fodsålen er syet sammen med resten af skoen og jeg mener at det medfører at de overlever længere end 6-8 måneder, før de går i stykker. Jeg har købt mange par sko igennem tiderne, som blot var limmet sammen, og som gik i stykker forholdsvis hurtigt.

Butikken her i Aalborg hvor jeg købte dem den gang findes ikke længere. Jeg har ledt efter i nogle andre butikker efter Clarks, men kunne ikke finde nogen. Så jeg købte et par no-name sko til ca. 600 kr. Det kom jeg så til at fortryde, da jeg begyndte at få ondt i knæ-led af at gå i dem.

For en uge siden købte jeg så et par Clarks mere (vha. en netbutik i England). Samme høje kvalitet som det første par. De er lige så bløde som det første par. Noget jeg savner i no-name sko. Det føles som om no-name sko forbliver hårde uanset hvor meget man går i dem, mens et par Clarks føles dejlig bløde om fødderne fra det minut jeg tager dem på.

Jeg er blevet Clarks fan. Jeg, med mindre jeg lige pludselig bliver fattig, nægter at gå med andre sko.